Handelsforeningen

OM OTTERUP HANDELSFORENING

 

Otterup Handelsforening er det sted, hvor alle handlende i og omkring Otterup står sammen. Handelsforeningen er drivkraften bag det meste af byens liv, og samtidig er Otterup Handelsforening det forum, hvor alle mødes på tværs af brancher. Interesser og holdninger.

 

Otterup Handelsforening blev grundlagt af en aktiv kreds af handlende i Otterup og omegn. I mange år fungerede Otterup Handelsforening sideløbende med Otterup Borger- og Håndværkerforening, hvis primære aktiviteter var opsætning af det store juletræ på Torvet + arrangementet på Torvet sidste søndag før jul.

 

Da Otterup Borger- og Håndværkerforening nedlagde sig selv, blev juleudsmykningen lagt i hænderne på den nystiftede Otterup Julebelysning.

Nu fungerer Otterup Julebelysning som en underafdeling af Otterup Handelsforening. Medlemmerne kan dog fortsat vælge, om de vil være medlem af den ene, den anden eller begge foreninger.

 

Otterup opstod i sin tid som stationsby, og da Nordfynske Jernbane blev nedlagt i 1966 kunne byen have mistet sin livsnerve. Men heldigvis er Otterup placeret så tæt på Fyns bedste badestrande, så turisterne kommer til området i tusindvis. Dette er med til, at Otterups detailhandel kan eksistere.

 

Det er meget vigtigt for byens eksistens og trivsel, at området fortsat tiltrækker masser af turister - udover at gavne turismen med mange sjove aktiviteter, arbejder Otterup Handelsforening også målrettet på at støtte op om byens markedsføring udenbys.

KONTAKT OS

Følg os

PROFIL

Jernbanegade 28

5450 Otterup

Tlf. 51 26 92 54

© Copyright 2017. All Rights Reserved.

Otterup Handelsforening er det sted, hvor alle handlende i og omkring Otterup står sammen. Handelsforeningen er drivkraften bag det meste af byens liv, og samtidig er Otterup Handelsforening det forum, hvor alle mødes på tværs af brancher. Interesser og holdninger.