Julebelysning

JULE- og VINTERBELYSNING

(sidst opdateret 13-04-2024)


Otterup Handelsforening sørger for, at julestemningen breder sig hvert år i Otterup bymidte.

I 2019/2020 blev der lavet en gennemgribende omforandring m.h.t. julebelysning for igen at gøre det muligt, at få hængt granguirlander med lyskæder hen over gaderne i Jernbanegade, Bredgade og enkelt i Tværgade.

På Torvet opstilles et 10-12 meter højt juletræ, som også pyntes med forskellige lyskæder. Juletræet skænkes normalt af en fra lokalområdet (så tøv ikke med at kontakte os, såfremt du har et velegnet træ - vi sørger for fældning og bortkørsel)

Ovennævnte arbejde kræver mobillift og kyndigt mandskab - og til den opgave er der i 2021 lavet en foreløbig 4 års-aftale med det lokale el-firma RD-EL ApS.


I 2022 indkøbte vi til alle medlemsbutikker stål-juletræer, som står udenfor døren og pynter op - på forskellig vis - i den ellers så mørke tid.


Nogle af de store træer langs hovedgaden er blevet udsmykket med tusindvis af lys, som tændes hvert år samtidig med det store juletræ på Torvet. Juletræstændingen foregår som regel fredagen før den 1. søndag i advent (men tjek gerne kalenderen her for at være sikker) og tiltrækker hvert år tusindvis af børn og voksne, som gerne vil være med til at tænde træet sammen med julemanden.


Den nyeste aktivitet i Otterup - er Otterup Julemarked, som så dagens lys i 2022 og som blev startskuddet til en årlig tilbagevendende begivenhed.

Torvet omdannes til et rigtig hyggeligt julemarked med træboder, som man kender det fra både Tivoli i København, H.C.Andersen Julemarked i Odense, og de mange tyske julemarked bl.a. i Flensburg og Lübeck.

Se her i kalenderen, hvornår Julemarked Otterup løber af staben.